Om skolenUddannelse & Forskning
UdviklingInstitutterInternational

Designskolen Kolding

Ågade 10

DK-6000 Kolding

Denmark

T: +45 76 30 11 00

F: +45 76 30 11 12

www.designskolenkolding.dk

email adresse

 
Forside  ›  Om skolen  ›  Nyheder
 

Igen i år lægger Trapholt flotte rammer til fra Designskolen Koldings afgangsudstilling, der på behørig vis blev åbnet med fernisering d. 23. juni. Trapholts konstituerede direktør Karen Grøn bød velkommen og slog fast, at Trapholt i hendes øjne er det helt rigtige sted at præsentere afgangsprojekterne, som hun i øvrigt roste for den store bredde.

Og netop udstillingens bredde og mangfoldighed var også emnet for udviklingschef Mette Dalbys efterfølgende åbningstale. I følge Mette Dalby er det ikke mindst i kraft mangfoldigheden, at udstillingen bliver interessant: ”De 52 udstillede projekter er udtryk for 52 individuelle stemmer, der samlet set tegner et bredt billede af, hvad der er på færde i fremtidens design.”

Mangfoldigheden til trods ser Mette Dalby en markant tendens i mange årets projekter: ”Den nye generation af designere er langt fra så selvoptagede, som de ældre generationer klandrer dem for. Jeg ser i årets ustilling masser af projekter, hvor designerne tager ansvar og angriber en lang række aktuelle problematikker. Det ses f.eks. i projektet om nødlys til katastroferamte områder og den pludseligt så aktuelle tøjkollektionen inspireret af hvalers truede levevilkår,” lød det fra udviklingschefen, der i samme erklærede udstillingen for åben.

Afgangsudstillingen løber frem til den 8. august på Trapholt, Æblehaven 23, 6000 Kolding. Læs mere på www.trapholt.dk  

.